Om Sprogenes Danmarkskort

Sprog på Danmarkskortet

“Sprogenes Danmarkskort” blev lanceret i anledning af Den Internationale Modersmålsdag 2022 og Flersproget Februar. Vi fik vi kortlagt 142 sprog og dialekter i bl.a. 108 af landets grundskoler. Se hvem der har bidraget, og hvilke sprog der bliver talt rundt omkring i Danmark på Sprogenes Danmarkskort. Se også den samlede “sprogskat” her på siden.

Formål

Ideen med at sætte børn, unge og voksnes sprog på landkortet er, på en visuel måde, at fremme nysgerrighed om sprog og en bevidsthed om flersprogethed som ressource i skole og samfund. Kortet er knyttet til Det Flyvende Tæppe, et tilbud til skoler og andre institutioner, der ønsker at arbejde med sproglige og kulturelle ressourcer på en kreativ måde. Efter februar 2022 fortsætter indsamlingen af sprog på de skoler, der arbejder med “Det Flyvende Tæppe”. 

Det er oplagt at lade hele ugen omkring “Den Internationale Modersmålsdag” i februar stå i sprogenes navn. Det allerbedste er dog hele tiden at tænke sprog ind i hverdagen som en ressource. Der er en række ideer til arbejdet med sprog på siden Sprogkompasset

Uddannelses- og kulturinstitutioner kan desuden finde muligheder for samarbejde med Kulturkompasset her.

Her er de mange sproglige ressourcer, som Kulturkompasset indsamlede i februar 2022:

Abkhasisk, acehnesisk, achol/Luo, afrikaans, albansk, amerikansk, amharisk, arabisk, armensk,  aserbajdsjansk, assyrisk, bahasa, bambara, bangla, batak, bemba, bengali, berbisk, bilan, bimba, bisaya, bornholmsk, bosnisk, bulgarsk, burmesisk, burundisk, cambodiansk, cebuano, congolesisk, efik, dansk, dari, engelsk, estisk, farsi, fransk, finsk, fynsk, færøsk, filippinsk, ga, georgisk, ghanesisk, græsk, grønlandsk, gælisk, hausa, hebraisk, hindi, hollandsk, igbo, ilonggo, indonesisk, irakisk, iransk, irsk, islandsk, italiensk,  jamaicansk, japansk, jysk, kannada, katalansk, kenyansk, khmer, kikuyu, kinesisk, kinyarwanda, kirgisisk, kirundi, kisi, koreansk, Kosovo-Albansk, kroatisk, kru, kurdisk, kurmanji, laotisk, latin,  lettisk, libanesisk,  lingala, litauisk, luganda, lughiso, lusamia, luxemburghsk, malajisk, malaysisk, mandarin, mandinga, makedonsk, marathi, marokkansk, mooré, nepali, norsk, oriya, pakistansk, palæstinensisk, pashto, persisk (Afghanistan), persisk (Iran), polsk, portugisisk, punjabi, rumænsk, russisk, Rwandi-rundi, serbisk, serbokroatisk, sindhi,singalesisk, slovakisk, somali, sorani, spansk, sundanesisk, svensk, syrisk, sønderjysk, swahili, tagalog, tamil, tegnsprog, telugo, thai, tigre, tigrinya, tjekkisk, tjetjensk, turkmensk, tyrkisk, tysk, twi-fante, ugandisk, ukrainsk, ungarsk,  urdu, usbekisk, vietnamesisk, wolof.

Sådan kan I bruge sprogkortet i undervisningen

Zoom ind og ud på Sprogenes Danmarkskort som et visuelt redskab i samtalen om sprog. Hvem og hvor mange taler dem og hvor henne i verden? Det er især spændende for børnene, når deres egne sprog er kommet på kortet. Sprogkortet gør det tydeligt, hvordan vi er en del af den “store” verden:

  • Start med at zoome ud og se verden i det størst mulige perspektiv. 
  • Zoom langsomt ind på Danmark og “land” på jeres egen skole, hvor elevernes sprog er at finde. Har I ikke selv bidraget med sprog til kortet, så tag på en “rundrejse” og udforsk de sproglige landskaber.
  • Se på sprogene og zoom ud igen for at placere dem de steder i verden, de tales.
  • Hvis eleverne får lyst til at vise steder, de har tilknytning til, så er Google Street View en god mulighed.

Hvordan deltager I næste år?

Følg med her på hjemmesiden eller via Facebook-siden Det Flyvende Tæppe, hvis I er interesserede i at deltage i kortlægningen af sprog i Danmark næste år. Hvis en hel kommune eller skole vil deltage, kan I lave en samlet optælling af sprogene. Det er også muligt at deltage som hold, klasse eller årgang. Alle kan være med, og det er gratis at deltage. 

Kampagnevideo i anledning af
Den Internationale Modersmålsdag 2022

Det islandske sprogkort

Der er af to omgange blevet lavet et sprogkort over Island. Det har dog været koncentreret om børn og unge. Se det islandske sprogkort fra 2021, som også er knyttet til Det Flyvende Tæppe her. Kan danske skoler mon toppe de islandske, som kom op på mere end 100 sprog sidste år?

Vigdís Finnbogadóttir, Islands tidligere præsident, har siden 1996 været UNESCOs goodwill-ambassadør for verdens sprog. Hør hvad hun har at sige om sprog og modersmål:

Verified by MonsterInsights